Mig og mit lydspor: Hero Fisher

Mig og mit lydspor: Hero Fisher

Ud af Londons skygger er der dukket et nyt sangskrivertalent frem. Hero Fisher (ja, det er hendes rigtige navn) dyrker en urban-noir-stil, der lyder som en delikat hybrid mellem PJ Harvey og Nick Cave (og man kan jo i den forbindelse overvejer, om PJ Harvey og Nick Caves romantiske forhold i midt-90’erne affødte mere end hjerteskærende kærlighedssange).

Men ikke desto mindre står Hero Fisher på skuldrene af disse to musiklegender, men formår dog at finde sit eget DNA ved at kombinerer mørke og repetitive musikvisioner med en inderlig og til tider varm vokal, som bliver smukkere og smukkere efter hver gennemlytning.

Derudover bruger hun hjemsøgende elektroniske effekter, som medvirker til, at lydbilledet ikke fortætter sig, men breder sig ud til et frodigt musikalsk landskab. Hun rammer den perfekte balance mellem brutalitet og ømhed.

Hendes debutalbum Delivery er netop udkommet, og i den forbindelse har vi taget en snak med hende om, hvilke sange der har haft en stor betydning for hende, hvilke sange fra albummet der har skabt skriveproblemer, og hvilke som er sjovest at spille live.

Hvilken af dine egne sange, nyder du mest at spille live?

Forleden dag spillede vi en liveversion af den næste single, ”Brutish Words”, som var meget anderledes end albumversionen. Men generelt elsker jeg at spille enhver af de nye sange, vi har på setlisten.

Hvilken sang på det nye album var sværest at skrive?

Det må være ”The Deep”. I flere år havde jeg en svag ide og et tema til at rumstere i mit hoved, men jeg fik først nedskrevet sangen en ugen før, vi tog i studiet.

Et godt nyt nummer du lige har opdaget?

Det må være Asgeir med ”Nu Hann Blaes”.

Et af de bedste numre du har hørt live?

For nogle år siden i Sidney så jeg PJ Harvey spille ”In The Dark Places” fra hendes album Let England Shake. Det fik mig til at græde, det var simpelthen så godt!

Et nummer der har inspireret dig i arbejdet med dine nye sange?

Jeff Buckleys ”Lover You Should Have Come Over”. Det er stadig et af mine favoritnumre.

Et nummer der er godt at høre i tourbussen?

Jeg kan bedst lide at høre et album fra start til slut. Det er sjovt at prøve at forstå det rum og den verden, kunstneren var i, da albummet blev indspillet. Når vi er i tourbussen, hører vi sjove ting som Blondie eller Queen eller en eller anden god popradiostation. Jeg kan ikke komme i tanke om én bestemt sang, vi hører, når vi er på tour, men det vil i hvert fald være noget, alle kan synge med på.

En sang som du vil ønske, du selv havde skrevet?

Albinonis ”Adagio in G minor” – den er så rørende smuk. Eller så må det være ”Let It Go” fra filmen Frozen (Frost, red.)…

Bedste nummer når man har hjertesorger?

Bob Dylans ”If You See Her Say Hello” fra albummet Blood On The Tracks.

En sang som du vil give til din værste fjende?

Dårlig jazz.

Bedste nummer til en bytur?

Patti Smith med ”Dancing Barefoot”.

Det nummer som du har hørt flest gange?

The Undertones med ”Teenage Kicks”.

Et nummer der ændrede din opfattelse af, hvordan musik kunne eller skulle lyde?

Nummeret ”Oblivion” af Grimes gav mig lyst til at arbejde med mere elektroniske lyde. Det er også fedt, at selvom det er svært at høre, hvad hun synger, gør det absolut ingenting.

Et nummer du er flov over at elske?

Ingen skal være flove over at elske en bestemt sang. Jeg er i hvert fald ikke!

Et nummer der minder dig om din barndom?

Van Morrison and The Chieftans med sangen ”Carrickfergus”.

Bedste nummer når du er forelsket?

Nick Cave & The Bad Seeds med ”The Ship Song”.