Ugens Klassisk Album – “Praetorius”

Ugens Klassisk Album – “Praetorius”

Hans navn er Pablo Heras-Casado, han er født i Granada, Spanien og er 37 år gammel. Han betragtes af mange, som en af de klareste og mest lysende stjerner på dirigenthimlen lige nu og på denne uges Klassisk Album står han i spidsen for Balthasar-Neumann-Chor og Ensemble med musik af Jacob, Hieronymus og Michael Praetorius.

PRAETORIUS - Pablo Heras-Casado

“Come, come, my beloved, let us go forth into the garden; let us see where the pomegranates bud forth: there will I give thee my love. Behold, thou art fair, my love, and my desire is toward thee..”
Disse lidenskabelige linier er tekster fra Det Gamle Testamente og er at finde blandt sangene på denne uges album. Musikken er af en af de mest fremtrædende komponister fra det 17. århundrede, nemlig den tyske organist og musikteoretiker Michael Praetorius.

Michael Praetorius blev født den 15. februar 1571 og var en af de mest alsidige komponister i sin tid; specielt når det kom til udviklingen af den musikalske form indenfor navnlig de protestantiske salmer. Efter sin musikalske uddannelse virkede han først som organist ved Marienkirche i Frankfurt, siden som både organist og kapelmester ved Hertugen af Brunswick-Lüneburgs hof. Han døde på sin 50 års fødselsdag; den 15. februar 1621 og er begravet under orgelet i netop Marienkirche.

På denne uges Klassisk Album hører du Balthasar-Neumann-Ensemble og Balthasar-Neumann-Chor fremføre denne smukke, æteriske og lyslevende musik af tre af denne tids mest fremtrædende komponister, Jacob, Hieronymus og Michael Praetorius.

Nyd sommeren og denne skønne musik!

Og husk hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt mig på: morten.ernst.lassen@tidal.com